Formålet med projektet er at opnå en optimal driftsøkonomi og bundlinje hos landmanden samt en minimal miljøpåvirkning ved udvikling af strategier for tilførsel af handels- og husdyrgødning i de mest almindelige landbrugsafgrøder. En optimal planteproduktion og en minimal miljøpåvirkning kræver, at gødningen udbringes på den rigtige måde, i den rette mængde, på det rette tidspunkt, i den rette form mv.
I projektet gennemføres der landsforsøg med forskellige mængder, typer og strategier for anvendelse af husdyrgødning og handelsgødning (kvælstof, fosfor og kalium samt mikronæringsstoffer) til vinterhvede, vinterbyg, vinterrug, vinterraps, vårbyg, majshelsæd, slætgræs og efterafgrøder. I forsøgene måles som standard høstudbytte og kvalitet af den høstede vare, og der måles tillige forklarende parametre som f.eks. biomasse ved hjælp af sensorer, næringsstofindhold i jord- og planteprøver, og der registreres en række forklarende baggrundsparametre som f.eks. sædskrifte og markens forhistorie. Ud fra forsøgsresultaterne opstilles nye gødskningsstrategier og de eksisterende strategier forbedres. Forsøgene med kvælstoftilførsel anvendes til at tilvejebringe grundlaget for at fastlægge optimale kvælstofmængder til forskellige afgrøder, og forsøgene danner samtidig det primære grundlag for indstilling af optimale kvælstofmængder til NaturErhvervstyrelsen.
Udover markforsøgene gennemføres undersøgelser af årsagen til gylleskader i kornafgrøder, ammoniakfor-dampningen fra udbragt væskefraktion fra gylleseparering i slætgræs, potentialet i at anvende næringsstof-sensorer på gyllevogne og potentialet i at forbedre fordelingen af gylle under udbringning.
50-85 mm nedbør i begyndelsen af juni giver anledning til spørgsmål om eftergødskningsbehov i majshelsæd. Behovet for eftergødskning er begrænset, men man skal følge med i majsens kvælstofforsyning frem til 1. august
Ændringen af undtagelsesbestemmelsen fra Nitratdirektivet for 2,3 DE-kvægbrug betyder et større behov for at etablere efterafgrøder allerede i foråret 2017
Med en kraftigt udviklet vinterraps og en økonomisk optimal kvælstofkvote kan det være interessant at tilføre en del af kvælstoffet som en bladgødskning i blomstringsfasen.
Planteanalyser kan være et godt hjælpemiddel til at diagnosticere "problemmarker" og "problemområder" og til at få fokus på en optimal næringsstofforsyning. Der er udviklet et regneark, som kan anvendes ved fortolkning af resultaterne.
I 2017 er der gennemført tre demonstrationer af en række efterafgrødearter i renbestand og i blanding. Af resultaterne fremkommer dækningsgrader af forskellige arter ved forskellige udsædsmængder.
En analyse af forsøg i vårbyg viser, at der kan vindes 1,0 hkg pr. ha ved at kunne forbedre forudsigelsen af optimum fra en spredning på 30 kg N pr. ha til kun 20 kg N pr. ha.
Gylleteknik: Moderne gyllevogne er spækket med højteknologi, og maskinforhandlere og maskinstationer tilbyder fl ere og fl ere teknologiske ydelser som supplement til den basale gylleudbringning. Hvad tilbydes, og hvad bør man vælge?
Den økonomisk optimale kvælstofkvote og den generelt kraftige vinterraps gør, at kvælstofstrategien til vinterraps bør genovervejes. Hold igen med gødning til første tildeling og vent med sidste tildeling til hen imod blomstring.
CropSAT er blevet opdateret, så det nu er muligt at ændre pixelstørrelsen på satellitbillederne. Herved fås et mere praktisk anvendeligt tildelingskort.
